MØD NETVÆRKET BAG KOLDINGGAVEN

KoldingGaven bliver til, i et netværk af lokale producenter, specialister og virksomheder, der hver især bidrager med produkter, viden, håndværk og gode idéer. Her kan du møde virksomhederne bag projektet – og gå videre til dem, hvis du vil opleve mere af det, de laver.

LINDELY Vingård

Hos os bliver en arbejdsdag til en oplevelse.

På LINDELY Vingård får I mere end et mødelokale. Her bliver vinmarker, natur, historie og godt værtskab en del af dagen.

Midt i de smukke omgivelser, inviterer vi jer til en dag, hvor fagligt indhold går hånd i hånd med nærvær, inspiration og en helt særlig vinoplevelse.

Fra vinmark til vinglas

Vi tager jer med på en rundvisning både ude i vinmarkerne og inde i vineriet, hvor I får et indblik i livet på vingården, historien bag LINDELY og arbejdet med at dyrke og fremstille dansk vin.

Kom tæt på håndværket, produktionen og den passion, der ligger bag vores vine og oplev, hvordan danske druer bliver forvandlet til vin. Mellem aktiviteterne er der mulighed for at få frisk luft, gå en tur i de naturskønne omgivelser eller blot nyde stemningen og udsigten over vinmarkerne.

Uanset om I planlægger en faglig mødedag, personaledag, teambuilding eller et firmaevent, skaber LINDELY rammen om en dag med plads til både fordybelse, fællesskab og nye oplevelser.

Kom ud af kontoret og ind i vinens verden.

Vi hjælper gerne med at sammensætte et arrangement, der passer til netop jeres virksomhed, antal deltagere og ønsker.

Se stemningen fra Business Koldings sommerfest på vingården.

Besøg Lindely Vingård →

Zinobel

Dansk hudpleje med fokus på aktive ingredienser

Zinobel er dansk naturlig hudpleje skabt af Joan Arler. Med en mangeårig interesse for næringsstoffer og deres egenskaber har hun udviklet Organic Boost – en hudplejeserie, hvor økologiske olier kombineres med nøje udvalgte aktive ingredienser. Zinobel har gennem årene opnået flere nomineringer og anerkendelser i den danske skønhedsbranche.

Besøg Zinobel →

Spirpapir

Papir, der bliver til blomster

Spirpapir producerer håndlavet frøpapir på værkstedet i Kolding. Genbrugspapir blandes med blomsterfrø og formes til papir, der efter brug kan plantes i jorden. I 2026 modtog virksomheden Formland Design Award for kombinationen af design, lokal produktion og materialetænkning.

Besøg Spirpapir →

Nordic Coffee House

Koldings eget kafferisteri

Nordic Coffee House åbnede sit kafferisteri i Kolding i 2019. Her importeres grønne kaffebønner, som ristes lokalt og sælges til både private og virksomheder. Virksomheden blev startet af Michael Mølbæk og har blandt andet modtaget Børsens Gazelle i både 2023 og 2024

Besøg Nordic Coffee House →

Ole Chokolade

Hos Ole Chokolade produceres chokolade på virksomhedens egen fabrik i Kolding. Fokus ligger på traditionelle håndværksmetoder, gode råvarer og muligheden for at skabe personlige gave- og emballageløsninger. Virksomheden arbejder både med egne produkter, firmagaver og salg gennem forhandlere

Besøg Ole Chokolade →

Evige Blomster

Blomster, der ikke visner efter få dage

Evige Blomster arbejder med buketter og blomsterløsninger, der er skabt til at holde markant længere end traditionelle friske buketter. Virksomheden har binderi og butik i Kolding og leverer både til private og virksomheder.

Besøg Evige Blomster →

Jakodan

Emballage til virksomheder

Jakodan leverer emballage- og pakkeløsninger til virksomheder og er blandt de lokale samarbejdspartnere omkring Koldinggaven. Emballagen er en vigtig del af oplevelsen, når lokale produkter skal samles, beskyttes og præsenteres som en gennemført gave.

Besøg Jakodan →

MultiMarketing

Når emballagen også bliver en del af markedsføringen

Multi Marketing har base i Kolding og arbejder med drikkevarer, snacks og slik med virksomhedsbranding. De kombinerer produkter, tryk og profilering og hjælper virksomheder med at gøre en almindelig vare til et kommunikations- og gaveprodukt

Besøg Multi Marketing→

Trolden Destilleri & Bryghus

Håndlavet øl og spiritus fra Kolding

Trolden har produceret håndlavede drikkevarer i Kolding siden 2005. Øllet brygges blandt andet ufiltreret og eftergæres på flasken, mens destilleriet fremstiller whisky, gin, rom, vodka og likør i små batches. Produktionen foregår på Nordager i Kolding

Besøg Trolden →

Danish Nature Brew

Nordisk mjød i moderne fortolkning

Danish Nature Brew arbejder med en af Nordens ældste drikke: mjød. Produktionen tager udgangspunkt i gamle opskrifter, der er videreført gennem generationer, men fortolkes med moderne gastronomi og økologiske råvarer. Resultatet er en nutidig version af et stykke nordisk drikkehistorie.

Besøg Danish Nature Brew→

First Finance & People

Styr på økonomien. Tid til virksomheden.

Fra vores kontor i Christiansfeld hjælper vi små og mellemstore virksomheder med bogføring, moms, årsregnskab, løn og HR. Vi giver også økonomisk sparring, så tallene bliver et brugbart grundlag for virksomhedens beslutninger.

Med over 10 års erfaring kombinerer vi faglighed og personlig kontakt med ny software og teknologi, der effektiviserer arbejdsgange og skaber bedre overblik. First Finance & People er kåret til Børsen Gazelle i både 2025 og 2026.

Vi tilpasser samarbejdet til din virksomhed – fra enkelte opgaver og rådgivning til en fast økonomi- og lønfunktion. Du får en samarbejdspartner, der kender din virksomhed, følger op og hjælper dig med at være på forkant.

Mindre tid på administration. Mere tid til din forretning

Besøg First Finance & People →

Beirholms Væverier 

Vi er en dansk, familieejet virksomhed. Vores historie går mere end 150 år tilbage, hvilket gør os til en af Danmarks ældste virksomheder.

Som tekstilvirksomhed har vi været med til at skabe og forme den stolte danske tekstiltradition. Vi udvikler og designer tekstiler til Danmarks og Europas hoteller. Vi er kendt for vores gode og komfortable kvaliteter, som holder i evigheder, samt vores nordiske designs.

Beirholms restpartier af hoteltekstiler – fx sengetøj, lagner, håndklæder og duge til lave priser kan købes p ånedenstående link.

Hoteltekstiler til uhørt lave priser | Beirholm lagersalg →

A1two3

A1two3 er en Kolding-baseret designvirksomhed med fokus på grafisk design, typografi og visuelle udtryk med et moderne, skandinavisk formsprog.

Bag A1two3 står en stærk interesse for at omsætte idéer, steder og historier til enkel og genkendelig grafik. Virksomheden er blandt andet kendt for sine egne danskdesignede plakater og grafiske motiver, hvor typografi, former og lokale referencer spiller en central rolle.

A1two3 har også sat sit aftryk på KoldingGaven, ved at designe KoldingGavens logo og dermed være med til at skabe den visuelle identitet, der binder konceptet sammen.

Samarbejdet er et godt eksempel på idéen bag KoldingGaven: at bruge de kompetencer, produkter og kreative kræfter, der allerede findes lokalt, og sammen skabe noget, der repræsenterer Kolding.

Besøg A1two3 →

Rasmustt Video Produktion – der skaber værdi

Rasmustt Video Produktion arbejder med professionel videoproduktion og visuel historiefortælling, hvor mennesker, virksomheder og deres historier er i centrum.

Som en del af KoldingGaven vil Rasmustt Video Produktion besøge de deltagende produktionsvirksomheder som ønsker det og komme helt tæt på menneskene og produkterne bag gaven. Besøgene samles i en video, der giver et levende indblik i, hvor produkterne kommer fra, hvordan de bliver skabt, og hvem der står bag dem. Hold øje med vores hjemmeside og sociale medier- vi giver besked når den er online.

Videoen skal være med til at fortælle historien om KoldingGaven som mere end indholdet i en gaveæske. Den skal vise det lokale erhvervsliv, håndværket og samarbejdet mellem virksomhederne – og de mennesker, der tilsammen skaber KoldingGaven.

På den måde bliver Rasmustt Video Produktion selv en del af fortællingen og bidrager med det, de er specialister i: at gøre historier levende gennem film.

Besøg Rasmus TT→

Mellow Mind – håndlavet pleje fra Kolding

Mellow Mind er et dansk hårpleje- og livsstilsbrand grundlagt i 2019 af Maria Grønborg. Fra sit eget studie i Kolding udvikler hun veganske plejeprodukter med fokus på nøje udvalgte ingredienser, gennemskuelighed og effekt.

Produkterne til hår, hud og krop blandes i hånden i små portioner for at sikre friskhed og minimere spild. Bag brandet ligger en enkel filosofi: Færre, velvalgte ingredienser og god pleje, der giver plads til små pauser i hverdagen.

Mellow Minds univers forener håndværk, æstetik og velvære – fra den daglige pleje til et afslappende fodbad eller et velduftende lys efter en lang dag.

Hos KoldingGaven er Mellow Mind med til at give gaverne et strejf af lokal hverdagsluksus. En gave, der inviterer modtageren til at sætte tempoet ned og nyde et øjeblik med forkælelse.

Besøg Mellow Mind →

Sourzing

Sourzing – skræddersyet emballage fra idé til færdigt produkt

Sourzing har base i Kolding, og udvikler skræddersyede emballager og udstillingsløsninger med fokus på design, kvalitet og præsentation.

Sourzing har leveret de udstillingsmontrer, som vores partnere rundt omkring i Kolding bruger til at fremvise KoldingGaven. Montrerne giver gaveæskerne en indbydende præsentation og gør det nemt at se gaverne og deres indhold.

Besøg Sourzing →

Kolding Gårdbryggeri – lokal øl med rødder i historien

På den gamle ryttergård Sandholm ved Jordrup ligger Kolding Gårdbryggeri, et familiedrevet mikrobryggeri med stærke lokale rødder. Gården har været i familien Grønbæks eje siden 1925, og her føres traditionen for gårdbrygning videre med blandt andet egenproduceret pilsnermalt. Hos KoldingGaven er bryggeriets øl med til at give en smagsoplevelse, der fortæller en historie om vores lokalområde, familietraditioner og lysten til at skabe noget sammen.

Besøg Kolding Gårdbryggeri →

Tobbers – fællesskab og lokale oplevelser

Tobbers i Kolding samler mennesker om god mad, stand-up, fællesspisning og arrangementer for både private og virksomheder. Her er der plads til møder, gode grin og samvær.

Som udstillingspartner for KoldingGaven vil Tobbers præsentere vores gaveæsker i flotte montrer fra Sourzing. Her får gæster mulighed for at se gaverne på tæt hold og finde inspiration til den næste lokale gave til kunder, samarbejdspartnere eller medarbejdere.

Besøg Tobbers →

Madkælderen – lokal snaps med en kongelig historie

I de historiske kældre under Koldinghus finder du Madkælderen, hvor mad, håndværk og historie mødes. Til december bidrager de til KoldingGaven med deres egen snaps, destilleret og produceret lokalt i Kolding.

Flasken rummer også en fortælling om Dronning Dorothea og hendes betydning for Kolding og Koldinghus. En lokal gave med både smag og historie, som knytter sig til et af byens mest kendte vartegn.

Snapsen leveres i en fin gavestørrelse på 20 cl.

Besøg Madkælderen →

Opal Storage – design med plads til det praktiske

Opal Storage designer og udvikler opbevaringsløsninger, småmøbler og garderobeløsninger, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. Med aluminium som gennemgående materiale skaber virksomheden inventar til blandt andet butikker, klinikker, restauranter og hoteller.

Løsningerne tilpasses det enkelte rum og kundens behov – fra reoler og knagerækker til specialtilpasset inventar. Fokus er på at skabe en indretning, der både tager sig godt ud og fungerer i hverdagen.

Besøg Opal Storage→

SKAL DIN VIRKSOMHED VÆRE MED?

KoldingGaven er bygget på lokale samarbejder. Vi er altid interesserede i at høre fra virksomheder med produkter, kompetencer, gode historier eller idéer, der kan styrke netværket omkring KoldingGaven.

Kontakt os om et samarbejde på mj@danaloyalty.dk / 61758070

Melena Jørgensen

Dana Loyalty ApS